EUROSONG DK

Dag 1 i Lissabon: Vi er i gang!

Tjekkiets Mikolas smider tasken og får ondt i ryggen

For første gang nogensinde er Portugal værter for Eurovision Song Contest, og Altice Arena i Lissabon vil de kommende 14 dage være centrum for alle Grand Prix-elskeres opmærksomhed. Eurosong DK er landet i den portugisiske hovedstad og vil som sædvanlig holde et vågent øje med begivenhederne.

 

Søndag startede herlighederne: de første 10 lande fra 1. semifinale var således på scenen for første gang for at afvikle deres lydprøve. Vi har samlet klip fra samtlige lydprøver her til højre.

Mest opmærksomhed var der på bookmakernes store favorit Israel, hvor Netta brillierer med suveræn vokal og stram attitude. Til gengæld var der delte meninger i pressecenteret om hendes samspil med de tre kvindelige dansere - omend hun klart modtog dagens største bifald blandt fans og journalister. Israel må stadig betegnes som seriøs vinderkandidat, men mangler dog stadig at overbevise.

 

Ufrivillig humor fra Hviderusland

Dagens humoristiske indslag stod Hviderusland for, som atter går planken ud med visuelle ideer og påfund i bagagen. Aleeksev udeler en rød rose til sin danser med overdreven dramatik og patos. Latteren rungede i pressecenteret - sikkert ikke tilsigtet fra hviderussernes side.

 

I den mere dramatiske afdeling måtte Tjekkiets Mikolas aflyse sin pressekonference pga. ondt i ryggen - han strøg i stedet direkte på hospitalet og gav sig således langt fra 100 % ved dagens lydprøve. Der er tre dage til at få smerterne i ro.

 

Islands Ari er pjattet med Rasmussen

Vi fangede også et par af dagens deltagere, og Islands Ari kunne bl. a. afsløre, at han klart har Danmark som én af sine personlige favoritter blandt årets sange - omend de danske drenge stadig har plads til forbedringer, når det gælder de islandske gloser i "Higher Ground".

 

Klik herunder og se vores interviews med deltagerne fra Azerbaijan, Island og Belgien:

Aisel

Azerbaijan - interview

Ari Ólafsson

Island - interview

Sennek

Belgien - interview

 

Dagens lydprøver

29. april