webvoter poll

Kommer Danmark i finalen ved ESC 2017?

Ja
Nej

    Se resultat

EUROSONG DK

Danske solister klar - her er de!

Holdet til DMGP 2017

Pressens gætterier forud for afsløringen kom atter til at holde stik, da vi torsdag eftermiddag endelig fik sat navne på de 10 hold af solister og sangskrivere, der udgør startfeltet til Dansk Melodi Grand Prix 2017.

 

Tidligere deltagere, X-Factor og dukker på spil

Det betyder, at scenen i Herning fx. bliver indtaget af af to tidligere vindere af X Factor Thomas Ring og Anthony - hvor sidstnævnte var en del af duoen Anthony Jasmin. Der bliver også gensyn med tidligere deltagere som Anja Nissen, der som bekendt var snublende nær sejren sidste år - og Réne Machon, der deltog som en duo for to år siden, men som nu prøver lykken som solist denne gang.

 

I den mere kuriøse afdeling finder vi Sada Vidoo - kendt fra den britiske udgave af X Factor. Hun optræder som levende dukke, og der er således garanti for masser af visuel guf, når hun indtræder scenen i Herning. På dagens pressemøde ville hun dog ikke afsløre alt for meget om sit kommende sceneshow.

 

Korsangere træder frem på scenen

To korsangerinder træder helt frem som solister. Jeanette Bonde er mest kendt for sit samarbejde med Stine Bramsen, mens svenske Johanna Beijbom har sunget kor på en del Eurovision-bidrag - højdepunktet må siges at være på "Euphoria", der som bekendt vandt hele molevitten i 2012.

 

Der er også blevet plads til duoen Calling Mercury, mens de unge solister Rikke Skytte og Ida Una må siges at være ubekendte faktorer i Grand Prix-sammenhæng. Vi har mødt deltagerne ved dagens pressemøde - ligesom DRs underholdningschef fortæller om ændringer i regelsættet. Se vores interviews herunder.

 

Lørdag d. 25. februar afvikles årets konkurrence fra Boxen i Herning - mens de ti deltagende sange forventes offentliggjort i ugen op til showet.

Sådan afgøres DMGP 2017

 

Ti sange fremføres én gang, hvorefter tv-seere (50 %) og jury (50 %) sender et ukendt antal sange videre til superfinalen. I superfinalen vil tv-seere og juryen atter bestemme lige meget.

 

Juryen vil bestå af fem danske fans og vil blive afsløret på et senere tidspunkt.

 

De ti sange er udvalgt blandt mere end 1.100 mulige. Halvdelen er fundet via en storjury bestående af udvalgte DR-seere, fans og pladeselskabsfolk. Den sidste halvdel er udvalgt af DR selv.

 

01

 

Ida Una - One

 

Tekst og musik: Peter Bjørnskov og Lene Dissing

 

03

 

Rikke Skytte - Color My World

 

Tekst og musik: Mads Løkkegaard, Joël Pagiël MacDonald, Mohamed Alitou og Laura Kloos

 

05

 

Calling Mercury - Big Little Lies

 

Tekst og musik: Thomas Sardorf, Rune Braager og Martin Luke Brown

 

07

 

Réne Machon - Warriors

 

Tekst og musik: Astrid Cordes, Alexander Grandjean, Hans Petersen og Lars Andersen

 

09

 

Jeanette Bonde - Hurricane

 

Tekst og musik: Jeanette Bonde, Alexander Grandjean, Jeppe Pilgaard Ulrichsen og Nermin Harambasic

 

 

 

Jan Lagermand Lundme

 

Underholdningschef, DR

 

02

 

Thomas Ring - Vesterbro

 

Tekst og musik: Thomas Ring

 

04

 

Anja Nissen - Where I Am

 

Tekst og musik: Anja Nissen, Angel Tupai og Michael D’Arcy

 

06

 

Anthony - Smoke In My Eyes

 

Tekst og musik: Kim Nowak-Zorde, Kasper Larsen, Hans Petersen, Ollie Marland og Phil Plested

 

08

 

Sada Vidoo - Northern Lights

 

Tekst og musik: Christoffer Lauridsen, Andreas Öhrn og Alessandra Günthardt

 

10

 

Johanna Beijbom - A.S.A.P.

 

Tekst og musik: Peter Wallevik, Daniel Heløy Davidsen, Patrick Devine, Dimitri Stassos, Christian Fast og Freja Jonsson Blomberg