EUROSONG DK

Eurosong TV: Tilbage til Israel...

Eurosong TV

Velkommen til en ny omgang med Eurosong TV - programmet der hele året rundt tager dig med på en forunderlig (og nogle gange bare underlig) rejse gennem det herlige Grand Prix-land.


Efter at vi har brugt den seneste måned på at fordøje de mange indtryk fra Tel Aviv, er det nu blevet tid til at tage tilbage til den solrige israelske badeby. Vi skal nemlig i årets 6. program dykke ned i alt det bedste (og værste) fra Eurovision Song Contest 2019.


Hvad kendetegner årets vinder fra Holland? Kan vi godkende årets danske indsats? Hvordan kommer vi de helt åbenlyse jury-problemer til livs? Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i dette program. 


Husk at du som altid kan se de tidligere afsnit af Eurosong TV i vores arkiv her.