EUROSONG DK

Eurosong TV tilbage i sommervarmen

Eurosong TV

Velkommen til en ny omgang med Eurosong TV - programmet der hele året rundt tager dig med på en forunderlig (og nogle gange bare underlig) rejse gennem det herlige Grand Prix-land.

 

Årets 6. program har ladet vente lidt på sig, men nu er den lille redaktion atter tilbage. Mens alle bolterer sig i den danske sol og sommervarme, så kryber vi ind i skyggen for at se tilbage på årets store højdepunkt: de glade dage i Lissabon i maj, hvor vi som bekendt fik afgjort endnu et internationalt Melodi Grand Prix.

 

Vi skal dvæle ved alt, hvad der skete i den portugisiske hovedstad. Få masser af gyldne klip fra 14 fantastiske dage i højspændt Eurovision-mode. Vi diskuterer årets resultat med særlig fokus på den danske indsats.

 

Husk at du som altid kan se de tidligere afsnit af Eurosong TV i vores arkiv her.