EUROSONG DK

Skandale: Tjekkisk fejl sender Polen ud

Tjekkisk jurymedlem sender fejlagtigt Polen ud

I 2016 blev det danske jurymedlem Hilda Heick "berømt" for at misforstå reglerne og bytte rundt på sine points - og nu tre år senere sker det så igen for et tjekkisk jurymedlem. Hvor Hilda Heicks fejl dengang ikke fik betydning for nogle placeringer, så har det tjekkiske koks alvorlige konsekvenser: Den polske gruppe Tulia burde nemlig have været i finalen på bekostning af Hvideruslands ZENA. Det viser en gennemgang af det korrigerede resultat.


Points eller placering?

Fejlen er opstået hos det 68-årige jurymedlem Jitka Zelenková, som ovenikøbet også fungerede som formand. Hendes resultat i semifinalen afslører nemlig åbenlyse problemer. Her har hun Slovenien og Estland meget lavt (i modsætning til sine fire kollegaer), mens Portugal fx. er på førstepladsen. I den store finale har hun pludselig Slovenien og Estland i toppen - et åbenlyst tegn på, at hun op til finalen har fået læst op på reglerne. Præcis som hos Hilda Heick har Jitka Zelenková troet, at tallene 1-16 udgjorde points - i stedet for placeringer.

ZENA fra Hviderusland jubler over fejlagtig finaleplads

Eurosong DK har gennemgået det tjekkiske resultat, og fejlen afslører en del points-forskelle i det officielle juryresultat kontra det korrekte. Ingen andre lande bliver påvirket af fejlen, men lige nøjagtig omkring 10. pladsen opstår katastrofen: Polen burde have fået 10 points i stedet for 7, mens Hviderusland kun skulle have haft 5 points i stedet for 8. Set med polske øjne er fejlen afgørende: Polen ville nemlig have været kvaliceret til finalen på 10. pladsen, mens Hviderusland kun burde have været nummer 11. Dermed kan gruppen Tulia ærgre sig over en manglende mulighed for at optræde i lørdagens finale foran millioner af tv-seere. Den oplevelse gik altså i stedet til ZENA, som blev næstsidst i finalen.


Også problemer i Sverige

Det svenske jurymedlem Lina Hedlund begik samme fejl i 2. semifinale, men her fik fejlen gudskelov ikke indflydelse på de ti finalister. Dog er det værd at bemærke, at afstanden mellem Danmark (10. pladsen) og Litauen (11. pladsen) faktisk ville være større end det ene point (94 mod 93), som stod noteret på det officielle resultat.


1. semifinale


Det officielle resultat

01

Australien

261

02

Tjekkiet

242

03

Island

221

04

Estland

198

05

Grækenland

185

06

Slovenien

167

07

Serbien

156

08

San Marino

150

09

Cypern

149

10

Hviderusland

122

11

Polen

120

12

Ungarn

97

13

Belgien

70

14

Georgien

62

15

Portugal

51

16

Montenegro

46

17

Finland

23

1. semifinale


Det "rigtige" resultat

01

Australien (-)

261

02

Tjekkiet (-)

242

03

Island (-)

221

04

Estland (+2)

200

05

Grækenland (+3)

188

06

Slovenien (-)

167

07

Serbien (-)

156

08

San Marino (-)

150

09

Cypern (-7)

142

10

Polen (+3)

123

11

Hviderusland (-3)

119

12

Ungarn (+3)

100

13

Belgien (-3)

67

14

Georgien (+3)

65

15

Portugal (-2)

49

16

Montenegro (-)

46

17

Finland (+1)

24