nyhed020516
webvoter poll
Hvem bør vinde DMGP 2017?

01. Ida Una - One
02. Thomas Ring - Vesterbro
03. Rikke Skytte - Color My World
04. Anja Nissen - Where I Am
05. Calling Mercury - Big Little Lies
06. Anthony - Smoke In My Eyes
07. Rene Machon - Warriors
08. Sada Vidoo - Northern Lights
09. Jeanette Bonde - Hurricane
10. Johanna - A.S.A.P.

    Se resultat

EUROSONG DK

Dag 1 - alles øjne hviler på Sergey

Rusland udfordrer det tekniske personale

Eurovision Song Contest 2016 er i gang - eller i hvert fald de indledende øvelser. Mandag åbnede SVT det store pressecenter for fans og journalister - og bød indenfor til den første prøvedag, hvor de ni første lande fra 1. semifinale fik fornøjelsen af scenen i Globen. Som altid byder førstedagen på masser af tekniske udfordringer, hvor lyden havde svært ved at nå ud gennem pressecenterets højtalere. Det blev dog bedre i løbet af dagen.

 

Avancerede russere

Storfavorit er som bekendt russiske Sergey Lazarev, og derfor anså de fleste dagens russiske lydprøve som det klare højdepunkt. Russerne slæber (helt som ventet) en masse teknik med til Stockholm, hvor en stor projektor i baggrunden hjælper Sergey rundt i et hav af grafik og koreografi. Sceneshowet var absolut dagens mest avanceret, og skaber i dén grad associationer til Måns' vinderrecept fra sidste år - kombineret med den teknik, som russerne også bruger i deres musikvideo.

 

Er det så årets vinderrecept? Eurosong DK er ikke overbevist - endnu. Nuvel det er hamrende effektivt, men stjæler også opmærksomheden fra selve sangen, som helt drukner i det pompøse, visuelle udtryk. Der sker rigtig meget - måske også for meget. Læg dertil, at Sergey også kæmper med den svære akrobatik og faktisk styrtede ned fra konstruktionen i første gennemgang. Der gik en gys gennem pressecenteret, da forbindelsen til scenen øjeblikkeligt blev cuttet. Heldigvis var faldet ikke alvorligt, og Sergey kunne fortsætte sin lydprøve et par minutter senere.

Svag kroatisk indsats

Retfærdigvis skal nogle af dagens andre deltagere også nævnes, hvor ikke alle overbeviste. Største skuffelse var nok var Kroatiens Nina, som ellers har fået masser af opbakning hos fans og bookmakere frem mod årets show. I dag var ikke nogen god dag for den kroatiske delegation, hvor Nina både kæmper med at ramme tonerne - og holde styr på den enorme kjole, som (heldigvis) forsvinder midtvejs i sangen. Kroatien er ikke bestemt ikke allerede dødsdømte i dette felt, men det skal (og bør) blive bedre ved næste lydprøve på fredag.

 

Så er der straks mere tiltro til Iveta fra Armenien, som bød på masser af nerve, dramatik og hidsige kameraskift under dagens anstrengelser. Helt modsat bød hollandske Douwe Bob på tilbagelænede country-fornemmelser i klassisk band-opstilling - et forfriskende "frikvarter" fra den megen akrobatik.