EUROSONG DK
Azerbaijan præsenterer "Just Go"

I sidste uge blev det kendt, at Azerbaijan i år satser deres sparekroner på sangerinden Jiva. Hendes sang "Just Go" blev dog først afsløret i dag, og du har nu mulighed for at danne dig et indtryk af tonerne anno 2026.
Både deltager og sang er valgt bag lukkede døre hos arrangøren tv-stationen Ictimai, der indbød alle interesserede til at indsende et bidrag. Ud af 186 mulige blev 18 udvalgt til bedømmelse af et nationalt panel såvel som en international jurygruppe, hvorefter der altså har været mest opbakning til Jiva med det borgerlige navn Jamila Hashimova. Azerbaijan deltager i 2. semifinale ved ESC 2026.
Flot statistik - dog ikke de seneste tre forsøg
Siden landets debut i 2008, må Azerbaijan siges at have én af de bedste "track records" blandt samtlige deltagerlande. Fra 2009-2013 endte Azerbaijan hver gang i TOP 5 - kulminerende med sejren i 2011 med Ell & Nikki. Det er blevet til finaleplads hele 13 ud af 17 forsøg - ganske imponerende. Til gengæld er det gået rigtig skidt de seneste tre år, hvor det er blevet til bundplaceringer i semifinalen.
Azerbaijan 2026
Video:
Artist: Jiva
Titel: Just Go
Musik & tekst:
Fuad Javadov