EUROSONG DK

Chok i Norge: TIX vinder over KEiiNO!

TIX for Norge

De fleste havde KEiiNO som topfavoritter til sejren i Norge, men sådan kom det langt fra til at gå. Noget overraskende var der nemlig flest stemmer til sangeren TIX i den direkte guldduel. Han fik ca. 380.000 stemmer, mens der var 281.000 stemmer til KEiiNO - altså en forholdsvis klar sejr i sidste ende.


Årets finale i Norge havde besøg af 12 deltagere - udvalgt de sidste fem uger igennem delfinaler. I første afstemningsrunde blev de fire bedste stemt videre, og udover TIX og KEiiNO kom også Blåsemafian og Jorn videre.

Årets værter i Norge

Det norske Melodi Grand Prix 2021 blev det vigtigste i mange år, har NRK tidligere udtalt i forbindelse med lanceringen af dette års show. Og der var handling bag ordene: Hele 26 kunstnere kæmpede om den ene billet til Rotterdam, og ligesom sidste år blev finalisterne fundet igennem en lang række delfinaler, før finalen altså blev vundet af TIX.


"Vi trænger simpelthen til en heftig musikfest i denne tunge tid, hvor vi mangler begivenheder, der kan samle os", udtaler projektleder i NRK Stig Karlsen. I Rotterdam kan TIX passende fortsætte musikfesten, når han deltager i 1. semifinale ved ESC 2021.


Norge 2021


Video:

Artist: TIX

Titel: Fallen Angel

Musik & tekst:

Andreas Haukeland