EUROSONG DK
Foto: Eurosong DK
Hvem skal vinde Dansk Melodi Grand Prix 2025? I denne uge kom vi ét skridt nærmere svaret, da Danmarks Radio torsdag inviterede til det årlige pressemøde i DR-byen. Her blev de otte hold af solister og sangskrivere, der skal kæmpe om sejren i Herning lørdag d. 1. marts præsenteret. Ligeledes er sangene afsløret, og du kan høre dem på her på hjemmesiden via Spotify. Du har også mulighed for at stemme på din personlige favorit her på Eurosong DK.
Tim Schou er tilbage
Traditionen tro har rygter og gætterier på årets deltagere floreret lystigt på de sociale medier, og ét navn gik igen: Den tidligere vinder Tim Schou vender tilbage til konkurrencen med sin egen personlige "Proud". Det er 14 år siden, at Tim Schou vandt som en del af A Friend in London og skaffede Danmark en international femteplads med "A New Tomorrow". De øvrige deltagere er ret ukendte i Grand Prix-sammenhæng - til gengæld finder vi et hav af rutinerede sangskrivere - fx de tidligere vindere Benjamin Rosenbohm, Remee, Julie Aagaard og Emil Lei - mens svenskere som Joy Deb, Jimmi Joker og Linda Dale også tidligere har prøvet sejrens sødme.
Se interviews med deltagerne
Det hele afgøres som bekendt lørdag d. 1. marts i Boxen i Herning, hvor seerne sammen med en dansk og international fan-jury skal vælge årets vinder. Vi har mødt samtlige deltagere ved dagens pressemøde - og du kan komme tættere på dem lige her:
Melodi Grand Prix 2025
Finalen afvikles i Herning lørdag d. 1. marts
Værter: Stéphanie Surrugue & Sara Bro
Otte sange deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025.
I år vil der ikke være noget live-band. Al musik er indspillet på forhånd.
Tre sange kvalificerer sig til superfinalen ved direkte opråb. Ingen delresultater undervejs.
Juryen har 50 % af magten i begge afstemningsrunder. Denne vil udelukkende bestå af danske og udenlandske eksperter og fans. Tv-seerne har de resterende 50 % af magten.
Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025 skal repræsentere Danmark i Basel ved ESC 2025 i maj.
Kunstner:
MARIYA
Titel:
I Belong To Me
Sangskrivere:
Mariya, Julie Aagaard, Jimmy Joker og Dino Medanhodzic
Kunstner:
Tim Schou
Titel:
Proud
Sangskrivere:
Tim Schou, Joachim Ersgaard, Benjamin Rosenbohm og Emil Lei
Kunstner:
Max Ulver
Titel:
Supernova
Sangskrivere:
Max Ulver, Remee, Frederik Nordsø og Fridolin Nordsø
Kunstner:
Hervé Toure
Titel:
ALLEZ ALLEZ
Sangskrivere:
Jakob Groth og Christian Juncker
Kunstner:
Maria Mathea
Titel:
Air
Sangskrivere:
Maria Mathea, Emil Lei og Julie Aagaard
Kunstner:
Adel the Second
Titel:
The Unluckiest Boy Alive
Sangskrivere:
Adel the Second og Søren Christensen
Kunstner:
Sissal
Titel:
Hallucination
Sangskrivere:
Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Lina Spangsberg, Marcus Winther-
John, Linnea Deb og Melanie Wehbe
Kunstner:
Andreas Kruse
Titel:
Hear My Prayer
Sangskrivere:
Andreas Kruse, Linda Dale, Malthe August og Rasmus "Majalle" Olsen