EUROSONG DK
Daði og vennerne forsøger igen
Én af de helt store sensationer forud for sidste års Eurovision var det islandske act Daði og Gagnamagnið, der på rekordtid nåede en utrolig popularitet med deres "Think About Things". Den blev af mange eksperter spået en rigtig god vinderchance, men som bekendt nåede vi aldrig en konklusion på dén spådom. Nu et år senere er Island klar til at give gruppen en nyt forsøg uden konkurrence - og lørdag aften præsenterede de "10 Years", som den nye sang hedder.
Hele verden er med på kor
Forsanger Daði har skrevet sangen som en kærlighedserklæring til sin kone Árný, som også er en del af bandet. Korstemmerne består af venner og Grand Prix-fans fra hele verden, som på forhånd blev opfordret til at sende en lydfil af deres stemme ind til Daði, som efterfølgende har mixet det hele sammen. Gagnamagnið lægger ikke skjul på, at "10 Years" nok bliver sidste sang sammen som gruppe.
Island 2021
Video:
Artist: Daði og Gagnamagnið
Titel: 10 Years
Musik & tekst:
Daði Freyr