EUROSONG DK

Endelig: Lyt på alle finalister!

Alle finalister i DMGP 2020

Så kunne Danmarks Radio ikke trække den længere. Utålmodige danske Grand Prix-fans har længe ventet på de sidste fem sange, der udgør startfeltet til Dansk Melodi Grand Prix 2020 d. 7. marts i Royal Arena. Nu er alle sange offentliggjort, og dermed kender vi alle ti mulige vinderkandidater, der skal kæmpe om retten til at repræsentere Danmark ved ESC 2020 i Rotterdam.


Lise Cabble og belgisk beatboxer

Blandt de direkte finalister finder vi sangerinden Jasmin Rose, der sammen med den belgiske beatboxer RoxorLoops præsenterer Lise Cabbles up-tempo-bidrag "Human". RoxorLoops med det borgerlige navn Senjka Danhieux har tidligere været medlem af A Capella-gruppen Witloof Bay, der deltog for Belgien i 2011.


Etablerede navne i Royal Arena

Blandt de mere kendte navne af årets deltagere finder vi tidligere medlem af Outlandish Isam B, der skal fremføre den følsomme "Bølger", som han selv har været med til at skrive. Også Sys Bjerre siger goddag som solist i Grand Prix'et. Hun slog igennem i 2008 med monsterhittet "Malene". Hun har adskillige gange været involveret i det danske Grand Prix og Eurovision som jurymedlem, men nu er det altså lykkedes DR at overtale hende til selv at prøve kræfter med konkurrencen. "Honestly" har hun skrevet sammen med Lasse Lyngbo.


Vuggende duo - på dansk

Tre sange i finalen bliver sunget på dansk. Foruden Isam B og wildcartet Emil, så deltager også den jyske duo Maja & De Sarte Sjæle, som er kendt for sin underfundige stemning på modersmålet. Deres bidrag har den lidt spøjse titel "Den Eneste Goth i Vejle" - mon der allerede nu er points fra de kanter? Der bliver også debut til Benjamin Kissi, der faktisk tidligere har hjulpet Outlandish som backingsanger og altså skal i direkte konkurrence med Isam B. Benjamin Kissi har også arbejdet sammen med Shaka Loveless, Medina og The William Blakes - i sidstnævnte gruppe har han fundet sammen med bl. a. Frederik Tao Nordsøe Schjoldan, som har været med til at skrive "Faith".

Hvem bør tage sejren i Royal Arena?

Helt som ventet gik de to wildcards fra semifinalen til Jamie Talbot og Emil, mens Kenny Duerlund, Sander Sanchez og duoen BEN & TAN scorede flest stemmer i første omgang og dermed fuldendte startfeltet. Hvem synes du, vi skal sende afsted til Rotterdam? Find din favorit i vores afstemning til venstre.


For første gange i mange år afvikler Danmarks Radio ikke et egentligt pressemøde med de ti finalister, men her på Eurosong DK vil vi løbende præsentere de håbefulde som optakt til den store finale lørdag d. 7. marts. Hold øje med vores programmer fra Eurosong TV, hvor vi vil dykke ned i årets udbud og komme med vores bud på mulige vinderkandidater.

Finalister i Dansk Melodi Grand Prix 2020


Jamie Talbot

Bye Bye Heaven

(Aron Blom, Hampus Eurenius, Tom Oehler)


Kenny Duerlund

Forget it All

(Henrik Tala, Kenny Duerlund, Mila Falls, Patrick Jean)


BEN & TAN

Yes

(Emil Lei, Jimmy Jansson, Linnea Deb)


Emil

Ville ønske jeg havde kendt dig

(Emil Vestergaard Klausen, Esben Svane, Gavyn Matthew Bailey, Tim Schou)


Sander Sanchez

SCREENS

(Cristopher Wortley, Jonas Thander, Liam Craig)


Isam B

Bølger

(Babak Vakili, Isam Bachiri, Morten Woods)


Maja & De Sarte Sjæle

Den Eneste Goth i Vejle

(Timo Mastrup-Andersen)


Benjamin Kissi

Faith

(Benjamin Kissi, Frederik Tao Nordsøe Schjoldan, Gisli Gislason)


Sys Bjerre

Honestly

(Lasse Lyngbo, Sys Bjerre)


Jasmin Rose & RoxorLoops

Human

(Erik Smaaland, Gavin Jones, Grace Risch, Lise Cabble)

Jamie Talbot
Kenny Duerlund
BEN & TAN
Emil
Sander Sanchez
Isam B
Maja & De Sarte Sjæle
Benjamin Kissi
Sys Bjerre
Jasmin Rose