EUROSONG DK
JJ afslører sin sang "Wasted Love"
Endnu et land er klar til at afsløre sine anstrengelser foretaget for lukkede døre, hvor Østrigs JJ endelig præsenterer sin sang "Wasted Love", som blev afsløret torsdag morgen. Sangen er skrevet af solisten selv sammen med bl. a. Teodora Spiric, som de fleste nok kan huske fra duoen, der i 2023 spurgte "Who The Hell Is Edgar?". Østrig har længe ligget godt til på årets bookmaker-lister - gad vide om alpelandet kan holde momentum, nu hvor sangen er afsløret?
Vindersang udvalgt bag lukkede døre
De østrigske arrangører ORT indbød i efteråret interesserede til at indsende sange - ligesom flere songwriting camps også blev arrangeret. Et lang række eksperter fra ind- og udland har i sidste ende fundet frem til "Wasted Love" som årets østrigske bidrag.
Årets solist er som sagt JJ med det borgerlige navn Johannes Pietsch. Han er født i Wien og er af filipinsk afstamning. Han er mest kendt for sin høje tenorstemme, hvor pop og opera blandes - hvilket også kan høres i Grand Prix-sangen. Det er blevet til en del optrædener i talentprogrammer som den engelske udgave af "The Voice" og "Starmania".
Østrig 2025
Video:
Artist: JJ
Titel: Wasted Love
Musik & tekst:
Johannes Pietsch, Teodora
Spiric & Thomas Turner