EUROSONG DK
Ikke en Grand Prix-sæson uden lidt skandaler, og den allerførste nationale finale er nu blevet påvirket af en udskiftning af vinderen. Gruppen NeonoeN vandt oprindeligt i Montenegro med "Clickbait" - men få dage senere var der "ugler i mosen". Vindersangen blev nemlig allerede fremført sidste år på en lokal festival - i strid med EBUs regler om, at ingen sange må være fremført før 1. september 2024.
I et statement trak NeonoeN sig herefter frivilligt - selv inden en egentlig undersøgelse var gået i gang. De lagde dog vægt på, at de ikke ønskede at være del "af en dårlig historie" - at de bare ønskede at fokusere på musikken, og at Eurovision ikke var et mål i sig selv.
Juryens favorit træder til
Efter et par dages betænkningstid kunne arrangørerne så søndag formiddag afsløre, at Nina Žižić træder til som erstatning med sin ballade "Dobrodosli". Nina Žižić endte som samlet nummer to i årets "MonteSong 2024" og var juryens klare favorit. Hos tv-seerne blev hun dog kun nummer fire. Om Nina Zizic har en chance i Basel for at afslutte næsten ti års finaletørke, kan du få et indtryk af ved at se hendes præstation fra "MonteSong".
Montenegro 2025
Video:
Artist: Nina Žižić
Titel: Dobrodošli
Musik & tekst:
Violeta Mihajlovska & Boris Subotić