EUROSONG DK

Foto: DR Presse / The Arrangement
Sissal har haft travlt siden sin Eurovision-deltagelse i Basel i maj, hvor det efterfølgende er blevet til en del koncerter, tv-optrædener og nå ja en tur i "Vild med dans", hvor det desværre blev til et exit i sjette program. Det betyder i stedet mere fokus på det musikalske, hvor den færøske energibombe fx skal deltage i en kæmpe Grand Prix-koncert i Holland senere på måneden, men nok så vigtigt: præsentere sin nye single "Im Not Crying, Im Dancing". Sangen udkommer d. 14. november på alle platforme, men allerede nu kan du få lov til at høre den her på Eurosong DK. Sangen er skrevet af Sissal selv sammen med en lang række kendte Grand Prix-navne. Producer er Rasmus "Majalle" Olsen, som også stod bag "Hallucination".
På "I’m Not Crying, I’m Dancing" skifter Sissal ubesværet mellem dansk i versene og et engelsk omkvæd - præcis som mange unge danskere gør i hverdagen. Resultatet er en såkaldt "sad banger", der alligevel ikke er så "sad" endda: teksten er opløftende, fuld af selvkærlighed og troen på, at man godt kan stå stærkt - også når man står alene tilbage på dansegulvet. Måske i mere end én betydning. Med kærlige musikalske hilsner til Robyns "Dancing On My Own" og Destiny’s Childs "Bootylicious", og med Pil-produceren Majalle bag knapperne, lander Sissal en stærk opfølger til
Eurovision-bangeren "Hallucination" - dog med lidt mindre Eurovision-krydderi, men stadig masser af power.
Ny single fra Sissal
Im Not Crying, Im Dancing
Sangskrivere:
Emilie Lykke
Sissal Johanna Nordberg Niclasen
Marcus Winther-John
Joachim Ersgaard
Rasmus Olsen
Producer:
Majalle
Mix & Master:
Jesper VIVID Vetergaard & Lasse Joen Sørensen
Sissal Johanna Nordberg Niclasen: Vokal
Jeanette Bonde Mikkelsen: Backing Vokal
Rasmus Lundgaard Olsen: Keyboards, Programming, Trommer, Guitar, Bas