EUROSONG DK
Foto: Stina Stjernkvist, SVT
Sverige fortsatte lørdag aften sin rundtur i det stolte pop-land for i sidste ende at finde dén repræsentant, der skal forsvare de blå/gule farver i Basel i maj måned. Fra Göteborg bød SVT indenfor til anden semifinale, hvor seks deltagere atter stod på scenen. Direkte i finalen gik Klara Hammarström og Erik Segerstedt, mens Kaliffa tog sig af tredjepladsen og dermed får en ny chance.
Hele 30 bidrag deltager i årets Melodifestivalen, hvor svenskerne som sædvanlig skal igennem seks lørdage med nyskrevet popmusik i den bedste sendetid. De to sange med flest stemmer fra hver semifinale går direkte videre til finalen d. 8. marts i Stockholm. De fem tredjepladser havner i et opsamlingsheat for at dyste om de sidste to finalebilletter.
1 | Nomi Tales | Funniest Thing | 4 | Ude |
2 | SCHLAGERZ | Don Juan | 6 | Ude |
3 | Erik Segerstedt | Show Me What Love Is | 1 | Finale |
4 | Klara Hammarström | On And On And On | 2 | Finale |
5 | Fredrik Lundman | The Heart of a Swedish Cowboy | 5 | Ude |
6 | Kaliffa | Salute | 3 | Opsamling |
Foto: Stina Stjernkvist, SVT
Melodifestivalen 2025
Finalen afvikles i Stockholm lørdag d. 8. marts
Værter: Keyyo & Edvin Törnblom
30 sange deltager i årets Melodifestivalen - fordelt på fem semifinaler. De to bedste fra hver semifinale går direkte videre. Alle tredjepladserne dyster om de sidste to finalebilletter i et opsamlingsheat.
Finalen afgøres via en jury- og seerafstemning
Disse kvalificerede sig fra 2. semifinale: