EUROSONG DK
Tysk titel for Storbritannien

Ved de seneste to års Eurovision er det blevet til to "imponerende" nuller til Storbritannien hos alverdens brugere og seere. Mon Sam Battle kan lave om på den lidet flatterende statistik? I hvert fald bliver det hans opgave at forsvare de britiske farver i Wien med sit elektroniske enmands-projekt Look Mum No Computer. Sangen blev præsenteret på BBCs radioflade fredag morgen, og den drillende titel på tysk "Eins, Twei, Drei" har dansk islæt i form af sangskriverne Thomas Stengaard og Julie Aagaard.
BBC tager en chance
Der har været vedvarende rygter omkring processen i udvælgelsen hos BBC i år, hvor Look Mum No Computer faktisk ikke var det oprindelige førstevalg, men hvor Sam Battles skæve musikalske univers fik de ansvarlige i BBC til at prøve et mere chancebetonet udtryk i 2026:
"Vores team i BBC Studios arbejdede på at finde noget helt anderledes musikalsk, og Look Mum No Computer skilte sig virkelig ud. Fra hans innovative tilgang til musikskabelse til den stærke forbindelse, han har opbygget med publikum online, bringer han en unik energi til sine optrædener, som vi ikke kan vente på, at Eurovision-fans over hele verden skal opleve i maj", udtaler Suzy Lamb, administrerende direktør.
Storbritannien 2026
Video:
Artist: Look Mum No Computer
Titel: Eins, Twei, Drei
Musik & tekst:
Sam Battle, Lisa Subotic, Thomas Stengaard, Lasse Midtsian
Nymann & Julie Aagaard