nyhed200820

EUROSONG DK

Aviserne dengang: 1978 et år i kaos!

Hvad skrev aviserne om i 1978?

I denne serie dykker vi ned i de store dagblades avisarkiver. Hvordan så Melodi Grand Prix ud med datidens øjne? Hvilke historier læste vi om - og hvordan var den generelle stemning det pågældende år? Eurosong DK kommenterer på historierne. Klik på billederne for at læse de fulde artikler. Året er 1978...

Med igen?


Sommeren 1977: Danmark har ikke deltaget i Melodi Grand Prix i snart tolv år. Chefen for Danmarks Radios underholdningsafdeling Niels-Jørgen Kaiser kunne ikke fordrage konkurrencen - og popmusik i det hele taget. Men nu blæser der nye vinde. Den nye chef Jørgen Ifversen har i al hemmelighed sendt sin producer Steen Jørgensen afsted til London for at se nærmere på Eurovision Song Contest 1977, og meldingen er klar: Danmark bør deltage igen! Ifversen bider mærke i, at det i 1978 skal være obligatorisk at synge på sit eget sprog i forsøget på at skabe en af-kommercialisering:


"Vi synes det er dobbeltmoralsk at være passiv. Derfor går vi med. Samtidig får en masse mennesker de udsendelser, de gerne vil have. Grand Prix er jo nok den eneste chance, danske sang- og tekstforfattere har for at slå internationalt igennem."


Ganske pudsigt håber Jørgen Ifversen ikke på dansk sejr - af praktiske grunde. Vinderlandet skal nemlig stå som værter for næste års konkurrence. Og det har ingen lyst til økonomisk, mener Jørgen Ifversen.


Send ind på kassettebånd: Danmarks Radio vælger en jury, der skal vælge de seks deltagende melodier, som skal være med i Tivolis koncertsal d. 25. februar 1978. På dette tidspunkt er Jørgen Mylius "blot" programsekretær. Først senere bliver det afgjort, at Mylius også skal have sin debut som tv-vært - og i det hele taget være ansvarlig for det indholdsmæssige i udsendelsen. Producer Steen Jørgensen tager sig af det tekniske. De øvrige i juryen er kompetente navne: Forfatter Dan Turell, kapelmester Willy Grevelund, skuespiller Preben Kaas samt komponist og kapelmester Ole Schmidt. Interesserede komponister skal indsende deres bidrag på kassettebånd...

Ekstra Bladet, 1977
Ekstra Bladet, 1977
Ekstra Bladet, 1977
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978

Artister afsløret

før tid - dog med fejl!


Ekstra Bladet afslører: De seks hold af komponister og tekstforfattere skulle offentliggøres af Danmarks Radio i januer 1978, men Ekstra Bladet er tilsyneladende kommet i besiddelse af den hemmelige liste en uge før tid og kan "lække" oplysningerne til de danske læsere. Oplysningerne viser sig faktisk at holde nogenlunde stik med navne som Grethe Ingmann, Flair, Karsten Vogel og Simon Rosenbaum på listen. Dog sniger der sig et par bemækelsesværdige "fejl" ind: Gruppen Mabel er ikke afsløret på dette tidspunkt, ligesom Ekstra Bladet er ret sikre på, at Olsen Brødrene er blevet vraget og ikke er med. Til gengæld ses den tidligere vinder Otto Francker som deltager - hvilket ikke kommer til at holde stik, da Danmarks Radios pressemøde afvikles en uge senere. Af andre komponister, der har sendt sange ind kan nævnes Bent Fabricius Bjerre, Michael Elo og en helt ukendt Jens Brixtofte. Juryformand Ole Schmidt udtrykker tilfredshed med startfeltet:


"De seks melodier repræsenterer det mest originale, jeg har kunne finde. Det har i det hele taget været spændende for mig, der normalt ikke beskæftiger mig med det side af musiklivet, at stifte bekendtskab med dette. Vi har været udsat for en guds velsignelse af hjemmeorgler med rytmebokse!"


Da Mabel endelig bliver afsløret, gør gruppen et stort nummer ud af, at de egentlig slet ikke bryder sig om Melodi Grand Prix og at de kun stiller op for at "lukke kæften" på deres manager Johnny Reimar. Til gengæld virker Brødrene Olsen overordentlig glade for alligevel at være med blandt de seks udvalgte - selvom de i første omgang åbenbart blev vraget. "San Francisco" er en iørefaldende sag, der nok skal blive et hit...

Barsk omgang i Tivoli - elendig lyd!


Kaos i Tivoli: Det blev et kaotisk Melodi Grand Prix 1978 - sendt d. 25. februar fra Tivolis koncertsal. Og tabloid-aviserne var ikke sene til at beskrive de anstrengende prøvedage, der bød på elendig lyd, der hverken fungerede i salen eller ude i tv-stuerne. Alt dette kostede de danske licensbetalere 2000 kr. - i minuttet! Showet gik iøvrigt også en del over tid.


Jørgen Ifversen fulgte showet fra salen og måtte berolige de kritiske røster, der væltede ham i møde:


"Det er altid et problem at finde balancen mellem sal og udsendelse, Jeg indrømmer, at vi nok burde have haft et par prøvedage mere. Det har vi i hvert fald lært nu."


Derudover ramte også en anden "skandale" overskrifterne. Der var nemlig stor forskel på aflønningerne blandt deltagerne - alt efter om man blev honoreret efter Solistforbundet eller Dansk Musikerforbunds satser. Der skulle også være stor forskel på lønnen, alt efter om man var solist eller blot en del af gruppe. Simon Rosenbaum blev kun aflønnet som musiker, selvom han var medlem af Solistforbundet.


Jørgen Mylius kunne puste ud efter en voldsom debut som tv-vært og bemærkede, at showet blev alt for langt:


"Det gik da hæderligt. Ved generalprøven havde vi ikke det spontane bifald fra publikum, og ved stemmeafgivningen havde vi nok beregnet for lidt tid. Det tog alt for lang tid med at få kuglerne ned i glassene, og jeg havde lidt svært ved at styre det hele."

Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Politiken, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978

Rasende skribenter og tv-seere


Den efterfølgende reaktion: Det første danske Melodi Grand Prix i nyere tid havde skyhøje seer-tal, men ellers var stemningen og reaktion ikke videre opløftende, hvor både journalister og seerne ikke fandt de pæne gloser frem i dagene derpå. Politikens anmelder mente ikke, at der var sket noget musikalsk - overhovedet:


"Forskellen mellem "dengang" og 1978 er ej stor. Det er som om, at komponister og tekstforfattere sætter tiden ud af kraft, når de skal skrive til Melodi Grand Prix. Det er tvivlsomt om Grand Prix'et som helhed levede op til forudsætningerne: Stimuleringen af de originale ting. Blandt de 600 indsendte ting må der have været originale ting. Ellers står det virkelig sløjt til?"


Heller ikke ude i tv-stuerne var tilfredsheden specielt stor, hvor ord som "elendig", "trist" og "flovt" gik igen. Især Mabels vindersang "Boom Boom" fik drøje hug:


"Mabels Boom Boom ville passe bedre

i Legestue."


"Skulle Mabel være af høj kvalitet? Jeg er så flov over at være dansker."


"Den brede befolkning er totalt blottet for kultur og god smag. De vil altid foretrække skidt fremfor kanel".


Også det tidligere vinder Volmer Sørensen brokkede sig over Grand Prix anno 1978. Han havde ellers i årtier forsvaret det udskældte show. Nu var han mere kritisk og kaldte vindermelodien Boom Boom for "idéforladt".

Mabel:  De nye popstjerner var født!


Mabel vandt: Gruppen der på forhånd var mest kritisk omkring deltagelsen i Grand Prix endte med at vinde. Og så endda med en sang, som de ikke rigtig troede på! Der var masser af kritisk - men også masser af fans! Og selvom medierne for det meste beskrev Mabel som kommerciel overflade, så var det også tydeligt for de fleste, at Mabel var godt forsidestof. Pigerne var vilde med de nye popidoler.


"Helt ærligt, vi havde regnet med, at Brødrene Olsen eller Grethe Ingmann havde vundet. Navnlig Grethes "Eventyr" lød som en god gammeldags Grand Prix-melodi. Vores egen lød ad h.... til ved prøverne. Da vi endelig skulle fyre den af, var vi så trætte, at al dømmekraft var væk."


Faktisk kom Grand Prix-sejren lidt i vejen for Mabels fremtidge planer. Pladeudgivelse og turné var allerede planlagt, men da Boom Boom først måtte udgives på en bestemt dato, måtte pladeprojektet udskydes - ligesom deltagelsen i Eurovision i Paris i april skabte udfordringer i turnéplanen. Der kunne dog blive plads til en 10 dages turné i Tyskland inden afrejsen til Paris.


For manager Johnny Reimer kommer sejren som en glædelig overraskelse. Gruppen var netop i gang med en engelsk-sproget LP, da han faldt pladask for "Boom Boom". Sangen blev i hast oversat til dansk og sendt ind til Melodi Grand Prix, men kun fordi Johnny insisterede:


"Jeg faldt ned af barstolen i Cannes, da jeg fik telegram om, at melodien var udtaget."


Nu håber Mabel på en god tur til Paris, når de skal repræsentere Danmark i den store Eurovisionsfinale.

Ekstra Bladet, 1978
Politiken, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978
Ekstra Bladet, 1978

Turen til Paris: 


Endelig er det fis overstået: Mabel drager til Paris for at afslutte Grand Prix-eventyret i 1978. Turen starter dårligt for ét af medlemmerne Peter, der på førstedagen får stjålet pas og penge. Velkommen til Paris hvor drengene aldrig har været før.


Prøverne forløber rimeligt for Danmark, selvom der i starten er en del problemer med at synkronisere det medbragte playback bånd (som er optaget på forhånd) sammen med det store live orkester. Det bliver dog bedre, som ugen skrider frem. De unge danske drenge skaber en del opmærksomhed blandt de øvrige lande, og manager Johnny Reimer er optimist:


"Jeg kan ikke se, at Mabel ikke skulle kunne vinde. De mennesker jeg har talt med tipper en topplacering."


Selv anser Mabel de to Baccara-piger fra Luxembourg som deres farligste konkurrenter, ligesom Holland og Storbritannien også bliver nævnt.


Desværre ender det ikke med en dansk topplacering. Mabel ender på 16. pladsen blandt 20 deltagere. Det lod dog ikke til, at det kunne slå danskerne ud. Tværtimod virkede alle lettere over, at det endelig var overstået:


"Vi skreg af grin nede i garderoberne. Skuffede? Overhovedet ikke. Vi kan blot konstatere, at Grand Prix er noget gammeldags noget. Vi skulle have sendt Grethe Ingmann i stedet. Selv Brødrene Olsen ville have været for moderne i det selskab. Næh Grand Prix er ikke os. Nu er det fis da gudskelov overstået!"


Johnny Reimer havde håbet på en sejr. Nu bliver det i stedet Mabel i udlandet på nedsat tempo...