EUROSONG DK
For første gang i mange år var der national finale i Spanien, der ellers har valgt deres repræsentant internt i en årrække. Det blev der dog lavet om på mandag aften, da TVE bød indenfor til Melodi Grand Prix "Objetivo Eurovisión" i et feststemt studie. Seks solister fik muligheden fra scenen, og mest opbakning var der til sangerinden Barei med "Say Yay!". Hun har selv været med til at skrive nummeret i samarbejde med Rubén Villanueva og Víctor Púa. Vindersangen finder du længere nede på denne side - den fremføres 100 % på engelsk, hvilket er sjældent for spanske Grand Prix-vindere.
Loreen i dommerpanelet
De seks sange blev bedømt i tre omgange. En jury (med blandt andet den internationale vinder Loreen), en international jury samt tv-seerne. Hovedvægten af topkaraktererne gik til Barei, selvom de internationale juryer faktisk foretrak Salvador Beltran.
Nu er det så op til Barei at forbedre en række sløje spanske resultater i Eurovision Song Contest, når hun drager til Stockholm. Spanien er som bekendt en del a BIG 5 og kan derfor allerede nu gøre sig klar til finalen.
Kunstner | Titel | Points | Placering |
01. Maverick | Un mundo más feliz | 66 | 5 |
02. Barei | Say Yay! | 114 | 1 |
03. Xuso Jones | Victorious | 94 | 2 |
04. Salvador Beltran | Días de alegría | 72 | 3 |
05. Maria Isabel | La vida sólo es una | 68 | 4 |
06. Electric Nana | Now | 66 | 5 |