nyhed120216 (2)
webvoter poll
Hvem bør vinde DMGP 2017?

01. Ida Una - One
02. Thomas Ring - Vesterbro
03. Rikke Skytte - Color My World
04. Anja Nissen - Where I Am
05. Calling Mercury - Big Little Lies
06. Anthony - Smoke In My Eyes
07. Rene Machon - Warriors
08. Sada Vidoo - Northern Lights
09. Jeanette Bonde - Hurricane
10. Johanna - A.S.A.P.

    Se resultat

EUROSONG DK

Eurosong TV: Anja vinder!

Festlig åbning på generalprøven

Alle med hjerte for Dansk Melodi Grand Prix går og glæder sig ekstra meget på denne tid, hvor det ikke er nogen hemmelighed, at vi atter nået til den tid på året, hvor vi skal have fundet en dansk vinder. Eurosong DK er draget til Horsens Forum for at give dig alt det bedste fra 2016-udgaven.

 

Herunder får du nu en særlig udgave af "Eurosong TV", hvor vi fx præsenterer masser af indtryk fra den store velkomstfest - ligesom vi også har overværet fredagens generalprøve, hvor deltagerne for første gang afprøvede deres materiale med publikum på. Hvem overraskede? Hvem kan godt tage hjem med det samme - og hvem skal have fundet "Turen går til Stockholm" frem? Få vores bud i "Horsens Special".

 

Du kan også få en mere detaljeret vurdering af sangene nederst på denne side. "Klap-o-meter" udtrykker publikums respons efter hver sang, mens stjernerne i "vinderchancer" er mulighederne for at nå til Stockholm - set med vores øjne.

01

 

David Jay - Rays of Sunlight

 

Sort hat - cool attitude. Det er altid svært at starte og få sat gang i publikum, men David Jay gør et hæderligt forsøg i varme farver med røde og orange nuancer. Det er en svær genre i denne sammenhæng- indrømmet. Masser af dansetrin - og David har lidt svært ved at finde kameraerne. God respons fra salen - men den helt lange linse skal findes frem i jagten på vinderchancer.

02

 

Simone - Heart Shaped Hole

 

Simone har slæbt et kæmpe hjerte med til Horsens, og med et podie der hæver sig til sidst - bringer det jo minderne tilbage på adskillige Eurovision-gimmicks. Flot afdæmpet kjole - i modsætning til 2013-udgaven. Koret er indspillet på forhånd, og det virker ekstra tydeligt her, hvor Simones live-vokal ikke rigtig brænder igennem. Afdæmpet og pænt bifald uden at være prangende. En lille skuffelse, men vi anser stadig Simone som en seriøs vinderkandidat.

03

 

Bracelet - Breakaway

 

Aftenenens overraskelse? Flot sceneshow, der passer rigtig godt til sangen. Vindmaskiner i pink - ja det er jo Melodi Grand Prix. En anelse vokale problemer undervejs, men Bracelet har rigtig godt fat i publikum, så måske de unge sms-fingre sender stemmer afsted mod sang nummer 3? En dark horse...

04

 

Sophia Nohr - Blue Horizon

 

Hold da op hvor scenografen har fået frit spil. Her er der masser af røg og vinterlandskab, og Sophia projekteres på bagskærmen - endnu et trick vi kun er vant til i et internationalt mekka. Flot stemning og Sophia gør det overraskende godt, til trods for adskillige dages sygdom. Hendes sang er ikke skabt til Grand Prix-fest - og må være helt uden vinderchance...

05

 

Veronicas Illusion - The Wrong Kind

 

Og så er der dømt girlpower med Veronicas Illusion! Peter Boström har tidligere skrevet "Euphoria", men når desværre ikke op på samme højder denne gang. Veronica gør det egentlig udmærket, og publikum klapper venligt med på den hurtige rytme. Fyrværkeri gør det dog ikke alene - og heller ikke dette bidrag kommer til at spille nogen rolle i toppen...

06

 

Lighthouse X - Soldiers of Love

 

Til gengæld stiger forventninger pludselig til drengene i Lighthouse X. Med lysende mikrofonstativer leverer de et meget stilfuldt og elegant sceneshow. Det mørke outfit drukner måske lidt i den dystre lyssætning. Tøjlerne slippes til sidst - ud og hilse på publikum til sidst. Et populært indslag - og et rigtig flot bifald som belønning. Mulig top 3 - pludselig en seriøs outsider.

07

 

Kristel Lisberg - Who Needs A Heart

 

Den store powerballade! Det betyder selvfølgelig en hel del røgmaskine, violin og Kristel i direkte spotlight. En flot vokal, men koret tager unødigt fokus med rulleskøjter! Svært at forklare - det skal vist bare opleves. Et hæderligt bifald - meeen det kommer nok ikke til at række i det lange løb.

08

 

Jessica - Break It Good

 

Dejligt med en ny genre i Dansk Melodi Grand Prix. Jessica er et sympatisk bekendtskab, men virker lidt tynget af nerver. Der småsnakkes blandt publikum - rytmerne tænder ikke rigtig det lokale publikum. Det bliver med garanti kun til tre minutter lørdag aften.

09

 

Muri & Mario - To stjerner

 

Muri & Mario vil skabe en folkefest - bliver de ved med at proklamere. Dén fest består åbenbart i trapez-kunstnere på ægte østeuropæisk manér - kombineret med deres sidekick Kim på guitar (som han helt åbenlyst ikke spiller på). En rodet oplevelse. Som de eneste synger de på dansk - og lyshavet blandt publikum giver en god effekt. En lidt overraskende lunken modtagelse hos publikum. Top 3 er dog stadig indenfor rækkevidde.

10

 

Anja Nissen - Never Alone

 

Til sidst har vi australske Anja med den charmerende accent, og for første gang i aften mærker vi en reel "winner-feeling". Heller ikke her er solisten dog helt rask, men imponerer alligevel med én af aftenens bedste optrædener. Fyrværkeri og masser af plads til at udfolde sin vokal. "Never Alone" er et rigtig fornuftigt bud på det danske bidrag i Stockholm. Et flot bifald - kun juryen kan forpurre Anjas sejr.

Klap-o-meter

Middel
Middel
Flot
Svagt
Svagt
Flot
Middel
Iskoldt
Middel
Hallen koger...

Vinder-

chancer

Meget vanskeligt
Rigtigt gode
Middel
Umuligt
Umuligt
Pæne
Middel
Umuligt
Rigtigt gode
Stockholm kalder...
David Jay
Simone
Bracelet
Sophia Nohr
Veronicas Illusion
Lighthouse X
Kristel Lisberg
Jessica
Muri & Mario
Anja Nissen